Logo - Ramsømagle Forsamlingshus_Tegnebr

Ramsømagle Forsamlingshus har en lang, smuk og kulturrig historie, der går mere end 125 år tilbage. Mere præcist har huset siden 1892 budt de lokale indenfor til fest, fryd og fællesskab og har således dybe rødder lokalsamfundet.


I 2020 overtog vi, MMFood med Morten og Morten i front, Ramsømagle Forsamlingshus. Midt i en tid, der ellers var præget af stor krise. For vi så muligheden for at skabe nye og bedre oplevelser i vores nærmiljø, og for at kombinere vores store kærlighed til mad med de rammer, der skal omslutte den. Det nye sted er for byens beboere og alle andre, der måtte have lyst til at skabe deres minder i Ramsømagle Forsamlingshus.


Vi har stor respekt for stedets historie, og derfor kommer vi til at føre det videre i sin kultur- og traditionsrige form. Dog med lidt mindre gulvtæppe og tilsat et par kilo professionel kok, 350 gram nyt nordisk og 5 deciliter fine dining – sirligt anrettet med et lag maling, moderne indretning og et drys friske møbler på toppen.


De gode fester og maden er der helt styr på. Men Ramsømagle er mere end det. Det er et sted med tradition for at afholde arrangementer som koncerter, banko og meget mere. Vi har lejet os ind og vil gerne varetage alles interesser derude, men vi drømmer om, at det er kræfter og initiativer, der kommer udefra. Derfor håber vi, at alle aktører i Roskilde og omegn, der kunne have lyst, ser stedet som en mulighed for at afholde deres arrangementer, og samtidig få en kulinarisk oplevelse med i pakken. På den måde håber vi at kunne føre traditionen videre og stadig huse den type begivenheder, som borgerne kender og holder af.


Har du en idé til et sjovt, lærerigt eller spændende arrangement, du gerne vil holde i Ramsømagle? Grib knoglen og giv os et kald; vi er åbne for alle lokale aktører med hjertet på det rette sted.

Lokaler og prise.png

Ramsømagle Forsamlingshuset rummer tre stemningsfyldte og imødekommende lokaler af forskellige størrelse;

Stor sal med plads til 100 gæster

Ved køb af en arrangementspakke er lokaleleje kr. 2500,-


Lille sal med plads til 50 gæster

Ved køb af arrangementspakke er lokaleleje kr. 1500,-


Mødelokale med plads til 20 gæster

Lokaleleje kr. 1000,-


Hele huset (ved køb af festpakker)

Ved køb af arrangementspakke er lokaleleje kr. 4000,-
 

Leje af det grønne område (ca 1500 kvm) til opstilling af telt

6.500,- for en weekend. 

Vælger i at købe i maden hos os er pladsen gratis. 

(Bemærk at indendørs faciliteter i huset kan ikke benyttes)

 

NØGLEHUS

Man kan også leje hele huset som "nøglehul", dvs uden at bestille vores festpakker.

Leje for fredag kl 18 til søndag kl 10 

12.000,- Inkl slutrengøring

Ønsker i at leje huset som "Nøglehus", men stadig ønsker maden fra os

Leje for fredag kl 18 til søndag kl 10

8.000,- inkl slutrengøring


Er du lokal aktør med et sjovt arrangement oppe i ærmet, som du gerne vil afholde hos os, så kan du altid ringe til os eller sende os en e-mail. Måske er du byens bankobaron, underholdningsunikum, foredragsfacilitator eller quizkonge?

Har du spørgsmål, ønsker du at booke eller se forsamlingshuset, så tøv ikke med at kontakte os!

HQ2A4465_web Morten Dybro Jakobsen.png

Morten Dybro Jakobsen

+ 45 22 46 42 30

bestil@ramsoemagleforsamlingshus.dk