HQ2A4320.jpg
Lang historie kort_Tegnebræt 1 kopi 4.pn

To kokke med smag for gode oplevelser

Et af de allerstørste kick ved at lave mad er at indfri og overgå folks forventninger. Det har vi tilsammen gjort i mere end 20 år, både som restaurantchefer og gennem vores egen cateringvirksomhed, MMFood. Men nu får vi med forpagtningen af Ramsømagle Forsamlingshus også lov til at sætte de fysiske rammer for disse vigtige stunder i folks liv, store som små. Og det er fedt!


Hver dag knokler vi for at skabe fantastiske og uforglemmelige smagsoplevelser for vores gæster. Den dér perfekte bid, der balancerer surt, sødt, salt og bittert på en knivsæg, og som man taler om flere dage, uger, måneder, år efter. Sådan er det, uanset om det gælder fine dining, en uformel frokost eller en festlig fødselsdag.


Gennem de sidste mange år som professionelle kokke har vi indset, at ingen kok er bedre end sine råvarer. Derfor bruger vi kun de bedste. Vores menuer tager udgangspunkt i de lækreste, friskeste og mest tilgængelige råvarer fra den pågældende sæson – og hvis de tilmed fås i en dansk og økologisk udgave, danser vi en lille glædesdans. Gode råvarer er nemlig for os, hvad julegaver er for børn.


Kreativitet og overraskelse er nøgleord i vores madlavning, og vi arbejder hele tiden på nye, spændende menuer til repertoiret. Især elsker vi at arbejde med råvarer som skaldyr, bær, fennikel, knoldselleri og friske urter, som har mange anvendelsesmuligheder og sætter trumf på smagen.


Du kan se vores udvalgte menuer her, men du er også altid velkommen til at ringe til os, hvis du har særlige ønsker. Det er trods alt din fest!
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Ramsømagle Forsamlingshus 2.0!

Morten og Morten

HQ2A4374.jpg

Morten Kronborg

Bor Solrød

Udlært Store Børs | 2011

Erfaring

Restaurant G | Køkkenchef

Restaurant Julian (Nationalmuseet) | Kok

Rådhuskælderen, Roskilde | Kok

Store Børs | Souschef 

Café & Brasserie Florentz| Køkkenchef

HQ2A4405.jpg

Morten Dybro Jakobsen

 Bor  Viby Sjælland

 Udlært  Restaurant Gefärlich

Erfaring

Sct. Gertruds Kloster

Færgekroen Tivoli

Osted Kro og Hotel

Café & Brasserie Florentz

FN-Byen